DR_P3
Samlet set

Curlingklubben vs Danskerbingo

Løbetid

Kampagnen kørte fra 21. januar – 1. februar.

Målgruppe

P3 lyttere. Det vil sige unge og unge voksne mellem 15 og 31 år.

Team

Brandredaktør: Karin Vang Rasmussen
Kreativ leder: Rune Hedeman
SoMe projektledelse: Louise Kyong og Karin Vang Rasmussen
Instruktør/klip: Claus Brondbjerg Erichsen
Fotograf: Morten Vilhelm
Radioproduktion: Emil Germod
SoMe produktion: Claus Brondbjerg Erichsen
Bannerproduktion: Anders Christiansen (DR Design), Rolf Gammelgaard og Christian Birch Andersson

…. alt i tæt samarbejde med holdet bag Curlingklubben og Danskerbingo.

Mandag den 27. januar startede Danmarks Indsamling 2020 på P3. Det helt store brag foregik i Danskerbingo og Curlingklubben. De to programmer konkurrerede nemlig om, hvem der kunne samle flest penge ind og dermed hjælpe BØRN PÅ FLUGT. Og det kunne godt blive grimt, for alle midler blev taget i brug for at vinde æren og håneretten. Danskerbingo vandt forøvrigt en stor sejr over Curlingklubben efter en kraftpræstation i selve indsamlingshowet. Stillingen mellem de 2 programmer blev 11.043.250 kr. (Danskerbingo) vs 692.350 kr. (Curlingklubben).

Kampagnen endte et rigtig godt sted med stor synlighed og engagement men vigtigst af alt; P3 leverede i alt flotte 11.735.600 kr. til børn på flugt. Godt gået!

Kampagnekoncept

P3 vælger at samle ind til BØRN PÅ FLUGT via Danskerbingo og Curlingklubben. Præmissen for indsamlingen er en dyst om, hvilket program der kan samle flest penge ind. Kampagnen tager udgangspunkt i et pressemøde til en stor boksebegivenhed med højspændt stemning, kampklare modstandere, nysgerrige journalister og en tændt showman. Fortællingen er delt i 2; nemlig i selve pressemødet og i en klassisk præsentation af modstanderne i bokseoutfit, mens de drejer rundt. Pressemødet bliver vist i en lang version på de sociale medier og i en cutdown version til TV. Præsentationen bliver brugt som afmelding på de lange trailerversioner, som korte film til TV, SoMe, studieskærm samt i banner på dr.dk. Sidst men ikke mindst bliver den 2 minutter lange version brugt i selve indsamlingsshowet den 1. februar.

Kampagneflow

Radio (P3, P4 og P6 Beat): Indsamlingsbattle i næste uge på P3.

21. - 26. januar

TV (DR1 og DR2): Indsamlingsbattle i næste uge på P3.

21. - 26. januar

Video på Facebook (P3 og DR1) samt Instagram (DR1 samt værternes egne profiler).

27. januar

Radio (P3 og P6 Beat): Dagsaktuelle spot som fortæller om stillingen mellem de 2 programmer.

27. - 31. januar

TV (DR1 og DR2): Indsamlingsbattle i denne uge på P3.

27. januar - 1. februar

Banner på dr.dk med LIVE opdatering på indsamlingen pr. program.

27. januar - 1. februar

Radio (P3 og P6 Beat): Slutspurt. Afgørelsens time.

1. februar

Radiospot

Til radio har vi produceret 2 spots, hvor lyd og stemning hænger sammen med den visuelle kampagne. Første spot teaser for den kommende indsamlingsdyst mellem Danskerbingo og Curlingklubben. Den primære opgave er at gøre opmærksom på at Danmarks Indsamling 2020 foregår hele uge 5 på P3. Det andet spot er mere taktisk med en daglig opdatering på stillingen, og med en opfordring om at støtte sit favoritprogram og dermed også BØRN PÅ FLUGT.

Banner

Banneret har flere formål. Først og fremmest skal det minut for minut vise stillingen mellem de 2 kombattanter. Hver gang der tikker en SMS ind til henholdsvis Danskerbingo eller til Curlingklubben, opdaterer banneret stillingen. Derudover kan man klikke ind på en dr.dk side, som fortæller mere om indsamlingen og dysten mellem de 2 programmer. Banneret har samlet 2.566.208 visninger, 2.634 kliks og en klikrate på 0,10%, hvor 0.02% er et fint tal i banner verdenen.

So Me

Den lange SoMe version viser hele pressemødet, som starter med en stille og rolig præsentation af modstanderne, og som ender med en grim og ufin slåskamp for åben skærm. Danskerbingo fortæller, hvad Danmarks Indsamling 2020 handler om, og Curlingklubben fortæller, at det også er en kamp mellem de 2 programmer. Altså i sidste ende en kamp om hvem der kan samle flest penge ind til BØRN PÅ FLUGT. Videoen vises på både DR1 og P3 Facebooksiderne samt på DR1’s Instagramprofil. Den korte version bruger værterne og andre involverede i kampagnen på egne Instagram profiler.

Det gik over alt forventning på P3’s egen Facebook side, hvor videoen nåede ud til 552.125 personer, havde 56.827 interaktioner, 2.300 likes og 68 delinger. På DR1 siden nåede vi ud til 80.246 personer, havde 5.472 interaktioner, 348 likes og 7 delinger.

På Instagram havde Christian Bonde 22.948 visninger, Andreas Kousholt 6.272 visninger og Jacob Weil 5.462 visninger og videoen på DR1 Instagram 21.262 visninger.

Tv-spot

Vi har produceret 2 trailers, hvor den lange version viser et højspændt pressemøde med kampklare værter, som på humoristisk vis fortæller, at de 2 radioprogrammer dyster om at samle flest penge ind til BØRN PÅ FLUGT. Den korte version har en direkte opfordring til at være med i lodtrækningen om vilde præmier hele uge. SMS, ring – afgørelsen er i dine hænder!

Play ikon
Video poster

Lang version

Play ikon
Video poster

Cutdown

Artikel på dr.dk

Sådan kan du afgøre den store duel

Se mere