Forstå amerikanernes valg – sammen med DR

Team
Kreativ producer: Michael Dybvad Schwanenflügel
Radioproducer: Emil Germod
Bannere: Rolf Gammelgaard, Carola Hansen, Micki Vildershøj
SoMe-redaktør: Sofie Thorup Mikkelsen
Medieplanner: Anne Druekjær
Brandredaktør: Lotte Formenti
Undersøgelser viser, at 80% af danskerne ikke forstår amerikanerne og kun 8% af danskerne støtter Trump. Samtidig er USAs forhold til resten af verden efter Donald Trumps valg til præsident noget af det, der ifølge en undersøgelse fra 2019 har gjort danskerne mest utrygge. Det er nemt at forfalde til den konklusion, at de amerikanere, der peger på Trump, må være idioter. Men det er naturligvis for letkøbt, og den manglende forståelse for amerikanernes valg kan føre til følelser af afmægtighed og angst, fordi vi kun kan se til fra sidelinjen, men bliver direkte berørt af konsekvenserne.
Vi fik til opgave at skabe en kampagne, der slog fast, at DR dækker valget både bredt og dybt: At det er på DR, du skal følge det amerikanske valg, hvis du virkelig vil forstå amerikanernes valg.
Kampagnekoncept
DR Designs valgdesign, der indgik i den redaktionelle dækning, fik derfor også en fremtrædende rolle i alle kampagnens elementer, og i flow-fladen blev alle programmer med relation til valget bundet sammen vha. IPP'er, identer og "trædesten" (grafiske åbnere før programmer). Ligeledes blev designet integreret i toppen af såvel dr.dk/usavalg og på DRTV-temasiden dr.dk/drtv/usavalg, samt på al øvrig kommunikation i perioden med relation til valget.
Budskabsmæssigt blev kampagnen båret af kampagnesætningen "Forstå amerikanernes valg - sammen med DR", der gik igen på tværs.
Radiospot
So Me
Kampagnens SoMe-spor bestod i programklip fra valgprogrammer, der var “pakket ind i” valggrafikken, for at bidrage til følelsen af en alsidig og omfattende dækning.
Tv-spot
Tre tv-trailere i kampagneperioden sikrede variation og stigende intensitet op imod valgdøgnet. I trailerne lod vi stærke nyhedsprofiler føre ordet for at understrege ambitionsniveauet for dækningen.
I flow-fladen blev alle programmer med relation til valget bundet sammen vha. IPP’er, identer og “trædesten” for at give en oplevelse af både bredde og dybde i dækningen.

Trailer 1: Generel

Trailer 2: Generel

Trailer 3: Valgdøgnet

Trædesten før valg-programmer DR1 + DR2

Trædesten før valg-programmer DR1 + DR2

Ident DR2: Like

Ident DR2: Knoer '2020'

Ident DR2: Knoer 'Vote'

IPP i starten af alle programmer med relation til valget
Temasider: Dr.dk og DRTV